Toprovdyr

Pattedyret homo sapiens er et omnivor toprovdyr jorden rundt.[1]
En løve er et pattedyr og er et af Afrikas toprovdyr.[2]
Deltakrokodillen er det største levende krybdyr[3] og det dominerende toprovdyr i dets område.[4]
Den hvide haj (nederst) blev tidligere klassificeret som havets toprovdyr; men det er blevet opdaget spækhuggeren (øverst) (også) spiser hvide hajer. Derfor er spækhuggeren havets toprovdyr.
Tyrannosaurus rex har været et toprovdyr på land i den sene kridttid.
Allosaurus har været et toprovdyr på land i juratiden.
Mosasaurer har været toprovdyr i havet i den sene kridttid.

Et toprovdyr - også kaldet superrovdyr, topkonsument (yderst sjældent kaldet følgende angliseringer apexprædator[kilde mangler] eller topprædator[kilde mangler]), er et rovdyr, der udgør det øverste led af en fødekæde.[5] Toprovdyr defineres som regel i termer af trofiske dynamikker, dvs. toprovdyr udgør de højeste trofiske niveauer og spiller en afgørende rolle i deres økosystemer. Fødekæder er ofte langt kortere på landjorden, med deres spids som regel begrænset til det tredje trofiske niveau – fx ulve eller store kattedyr der primært jager store planteædere. Toprovdyr behøver ikke at være udelukkende kødædere: mennesker[1] er fx både toprovdyr og altædende.[6]

  1. ^ a b Archer, Michael: "Slime Monsters Will Be Human Too" in Nature Australia vol. 22 (1989).
  2. ^ Ordiz, Andrés; Bischof, Richard; Swenson, Jon E. (2013). "Saving large carnivores, but losing the apex predator?". Biological Conservation. 168: 128-133. doi:10.1016/j.biocon.2013.09.024.
  3. ^ "Saltwater Crocodile." Arkiveret 2013-09-06 hos Wayback Machine National Geographic. Retrieved 2010-01-25.
  4. ^ Whiting, Frances. "Terri fights to halt croc eggs harvest." Arkiveret 2010-10-28 hos Wayback Machine Australia Zoo. 2007-06-11. Retrieved 2010-01-25.
  5. ^ "apex predator". PBS. Arkiveret fra originalen 2009-07-22. Hentet 2010-01-25. Citat: "...apex predator: a species that kills and eats other animals, but has virtually no predators of its own..."
  6. ^ Haenel H (1989). "Phylogenesis and nutrition". Nahrung 33 (9): 867–87. PMID 2697806.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search